Endnu mere om

Less is more. 

Et vel mantra for en mere bæredygtig tilværelse. Det betyder ikke at skulle undvære eller give afkald, men at tage vare på os selv med produkter, der i langt højere grad er holdbare, genanvendelige eller kan indgå naturligt i vores økosystem uden at gøre skade på natur eller mennesker - Og heldigvis er vi flere og flere der ønsker at ændre vores livsstil til at være langt mere bæredygtig. 

Holdbarhed, æstetik og etik

Udgangspunktet for mig er, at tilbyde et lille men bredspektret sortiment, der kan dække dine behov og samtidig står indenfor Remundos værdisæt for bæredygtig produktion. Det kan sagtens lade sig gøre at forkæle sig selv med produkter, der vedrører verden uden at skulle gå på kompromis med kvalitet eller afsæt.

Remundo forhandler alene produkter, der overholder kriterier for genanvendelighed, kvalitet og omsorg for miljø og mennesker. Produkter produceret med kærlighed til vores unikke planet og som har taget ansvar på alle niveauer af produktion ~ fra råvarer til fremstilling, brug og afhændelse. 

Ren win-win

Med Remundo ønsker jeg at facilitere et mere planetvenligt alternativ til dig, som forbruger, ved at udvide markedet, gøre det nemmere at handle og ikke mindst mere gennemskueligt i forhold til indhold og produktionsværdier. Det er vigtigt for mig at lancere brands, der vægter bæredygtige aspekter ligeså højt som kvalitet og omsorg for dig. Produkter der kan erstatte konventionelle dagligdags-alternativer og gøre det grønne valg naturligt ~ovenikøbet uden det skal koste en formue. 

Remundo tilbyder produkter til hverdagsbrug der er drøje i brug, genanvendelige eller bionedbrydelige. - Et bæredygtigt alternativ er på sigt mere besparende for både dig og for miljøet og derfor en ren win-win, hvor du nemt kan forkæle dig selv og din grønne samvittighed.

Nej til greenwashing. 

Med Remundo vil jeg gøre mit bedste for at gennemse de produkter, der kommer på shoppen og undersøge brandsene bag. Alle brands bliver nøje udvalgt og knokler for at filtrere på et overfyldt marked, hvor bæredygtighed er det nye sort og produkters reelle bæredygtighed kan være svær at gennemskue. Med Remundo ønsker jeg mere gennemsigtighed, så du kan være tryg i dine køb og undgå greenwashing. Remundos vigtigste opgave er, at kunne tilbyde brands, som vægter og tydeliggør bæredygtige principper, og hvor jeg, som shopejer, kan stå inde for produkter, der i høj grad tager omsorg for både dig og vores jord, uden at der er gået på kompromis med kvaliteten. 

Vedrørende verden 

Remundos navn er fremkommet og sammensat ud fra følgende sproglige forståelser: Re: Er forkortelse for det latinske  ord in re, som betyder vedrørende - og er også en henvisning til noget, der gentages eller returneres. Mundo: Er verden/klode på spansk.

Remundos mission er, at vi skal forbruge med omsorg for vores planet, genanvende, genbruge og give tilbage. 

Remundo Initiativ

Selv det mindste skridt kan være stort og hvis vi er flere og flere, der tager dem sammen, tror jeg på, at vi kan arbejde mod en renere verden og en lidt grønnere fremtid. Remundo Initiativ handler om at give tilbage. Med kits der ikke kun gør det bæredygtige alternativ nemmere for dig i egen hverdag, men også bidrager til organisationer der gør en forskel. 

Initiativet vil være på særligt udvalgte eller sammensatte produkter, hvor en procentdel af salget vil gå til formål, der vedrører verden. Ideen er opstået ud fra et ønske om, at vi sammen kan give tilbage. Med små - men betydningsfulde - bidrag til uafhængige organisationer, der knokler for at forbedre vores omgivelser på flere niveauer.

Bidrag og organisationer vil fremgå på shoppen under produkterne og er alene danske organisationer, som på forskellige vis arbejder for en grønnere jord både lokalt og globalt. Følg med og sig det til din ven eller nabo, så flere kan få glæde af bæredygtige produkter og støtte Remundo Initiativ.

Miljøvenlig pakning & fragt

Remundo pakker og sender FSC certificeret emballage med fyld af genanvendt papir eller bionedbrydelige materialer og tapen er af papir med naturlim. Det kan også hænde, at du vil modtage pakker med genbrugt emballage og fyld fra vores vareleveringer. - Og det vil være dejligt, om du fortsat genanvender dette, så længe det kan holde :-)

Det ville jo være skønt om alle vores brands var centralt beliggende, så transport og co2 - udledning kunne minimeres, men dette er ikke muligt endnu og er derfor et område hvor jeg må gå på kompromis. Dog foregår ingen leverancer ved brug af flytransport og udelukkende med godkendte, transportfirmaer som lever til kravene om udledning.

Små partier

Flere af Remundos brands er små virksomheder, der producerer i små partier netop for at undgå at udnytte ressourcer unødig og mindske spild! Remundos lager vil derfor også være begrænset, men genopfyldes naturligvis efter behov og efterspørgsel i et hurtigt og effektivt samarbejde med de lancerede brands. 

Skulle du mangle noget eller have spørgsmål til et produkt eller brand er du velkommen til at sende en mail til hej@remundo.dk eller gennem kontaktformularen på shoppen. 

Tak

Remundo er endnu en lille shop på et (heldigvis) voksende marked af virksomheder, som tager ansvar.  

Med en klar mission om at gøre det nemmere for dig at handle mere bæredygtigt uden at gå på kompromis med egen, medmenneskers eller jordens velvære vil jeg sige tusind tak for at støtte min lille virksomhed og  jeg vil gøre mit bedste for at betjene dig. 

Velkommen til Remundo

From the blog